Min første skiferie var jeg på i 1986 hvor turen gik til Ischgl med bus og succesen blev efterfulgt året efter. Der er sket meget i Iscgl siden 1986/87 men de var allerede godt med den gang og selv i forhold til nutidens standard på mange skisportssteder havde Ischgl et fantastisk godt liftsystem og fuld fart på afterski.
Turene til Ischgl fik mig på skiferie “krogen” og jeg har hængt på lige siden.
Der har dog været nogle års skiferiepause primært grundet manglende penge, men i slutningen af halvfemserne tog jeg sammen med tre kammerater en uge til Val Thorens som for unge mennesker må være Frankrigs modstykke til Ischgl hvad afterski angår og med hensyn til skiløb vel nok et af Europas suverænt bedste skisportssteder.
Vi boede på Neves som ligger lige ved siden af Cafe Snesko hvor Christian Brøns underholdt og det var suverænt, min absolut bedste skiferie oplevelse nogensinde, og den bliver nok aldrig overgået.
Siden sluthalvfemserne har jeg igen været i Val Thorens og derudover en del andre steder bl.a. Verbier, Davos, Salbach, Ischgl, St. Anton, Wagrain, Morillon, Les 2 Alpes og Avoriaz. Min beskrivelse/anmeldelse af stederne en for en kan du læse HER.
Vi er nu en gruppe på 7 mænd, der hvert år forsøger at komme afsted på en kort skiferie. Vi har alle koner og små børn, så det kan desværre ikke blive til mere end 3-4 fire dage afsted fra familien, men det er bedre end ingenting og vi har nogle superhyggelige ture med en god gang mandehørm. Det er kun ét år lykkedes os at samle alle 7 mand, det var for øvrigt i 2010 hvor vi havde en rigtig hyggelig tur til morillon i Frankrig.
I 2012 Lykkedes det os at arrangere en tur til Val Thorens i uge 12 på en kort skiferie fra Lørdag til Onsdag. Val Thorens har igennem flere år været et ønske, men det er meget svært at arrangere korte skiferier i Frankrig og specielt på de største og bedste steder som f.eks. Val Thorens, da dem der lejer lejlighederne ud kun vil udleje dem i hele uger og alt er lagt an på hele uger. Det betyder bl.a. også at liftkort rabatter ved tidlig booking “early birdie rabatter” også kun opnås ved booking af hele uger. For at komme til Val Thorens i fire dage måtte vi leje en lejlighed for hele ugen Lørdag til Lørdag og hvis vi samtidig havde købt liftkort til hele ugen ville det koste det samme som vi gav for fire dage. Nå pyt med det, jeg er vild med Val Thorens og det var fantastisk at gense Europas bedste skiområde og i uge 12 var der endda plads til de “gamle” på afterski stederne uden vi blev løbet over ende af gymnasieeleverne 🙂
I år 2013 tager vi til Avoriaz i uge 12 fra Lørdag til Onsdag, det skal nok blive godt.
